lørdag den 15. april 2017

En Trekantsberegner i Excel.


En Trekantsberegner i Excel.

Trekantsberegneren i et Excel ark på Microsoft OneDrive:
Nyeste version med meget forenklet design:
https://1drv.ms/x/s!AofyFTQB6Gtni1zd9JfTT82yytzm  




Enkel at bruge:
Indtast i alt tre tal for sider og vinkler i felterne ud for a,b,c og A,B og C. Programmet udregner automatisk de sidste tre tal for trekanten. 
I de tilfælde hvor der er to løsninger kommer programmet ud med begge løsninger. Hvis tallene er inkonsistente, dvs. at der ikke findes en trekant med de tre angivne talværdier for sider og vinkler fortæller programmet også det. 
 Indtast blot tallene og tryk Enter.

Excel-ark med Trekantsberegneren kan downloades frit på Microsoft OneDrive.  https://1drv.ms/x/s!AofyFTQB6GtnhWMCXGNlFF29qAQO

Den udvides løbende med flere funktioner og flere "variabel-situationer" i april og maj og juni 2017. I første omgang tilføjes arealberegning og omkreds, dernæst beregning af medianlængder, højder og vinkelhalveringslinjer. Derefter vil nogle forskellige "variabel-situationer" blive tilføjet.  




Trekantsberegneren er lavet med meget enkle midler. En trekantsberegner, som dygtige gymnasielever bør kunne lave.
Trekantsberegnerens underliggende programstruktur er egentlig forholdsvis enkel (selvom den fylder en del), og antallet af de forskellige Excel kommandoer, der er anvendt, er begrænset.   Den udfordring, som jeg fandt interessant, var at lave hele programmet uden at skulle ty til mere avancerede metoder som makroer og VBA (Visuel Basic Application) programmeringssproget. For det betyder, at, enhver kvik gymnasieelev, som mestrer sin trigonometri  og kender en lille bitte smule til Excel, i princippet vil kunne lave en identisk eller lignende trekantsberegner selv – formentlig med lidt vejledning undervejs fra en gymnasielærer.
Blandt de Excel kommandoer og funktioner, som er anvendt, findes  bl.a. et begrænset antal forskellige =HVIS kommandoer (med  beregninger og tekst -  eller begge dele), formelkopiering og kædekommandoer m.m.  Datavalidering, betinget formatering, potensfunktioner og de fleste trigonometriske funktioner, som er indbygget i Excel, er også anvendt.
Beregningerne af vinkler, sidelængder, højder, medianer og vinkelhalveringslinjer er opdelt i hele 19 enkelttilfælde (eksempelvis: a,b og C er kendt), som efterfølgende er samlet i ”resultatcellerne”, eller outputområdet.
For at få maskineriet til at køre er der indsat nogle ”små” passende ”simple tandhjul” undervejs, som sammenkæder de 19 enkelttilfælde og som gør programmet i stand til at identificere det indtastede trekantstilfælde og respondere med de tilhørende beregninger og resultater. 
En trekantsberegner som denne kan givetvis laves på mange forskellige måder,  afhængig af bl.a. hvilke ”tandhjul” programmøren vælger og hvordan man vælger at designe outputområdet. .

Netop det at finde nogle passende ”tandhjul”, som kæder samtlige tilfælde sammen kræver en vis omtanke fordi der skal tages højde for tilfælde med inkonsistente tal, eksempelvis de to følgende indtastninger, hvorudfra der ikke kan dannes en trekant: (a=2;B=102;C=89); (a=10; b=15;c=70). I tilfældet (a=50; c=167;A=15) er der  to løsninger. 

UltraKort Tip til kodeforståelse og programmering.
Symmetriforhold i trekantsberegninger er anvendt til beregningerne (og kommandoerne) i Excel i de trekantstilfælde, hvor man kender to sider og en ikke-mellemliggende vinkel.     
”Flyttefunktion” i Excel, hvor man med Shift knappen nede kan flytte indholdet i en eller flere celler er hyppigt anvendt i forbindelse med ovennævnte..
Et antal velkendte trigonometriske formler er anvendt til beregningerne.  




Heine Strømdahl,
København,
Juni 2017.06.23

 SDG.




En on-line trekantsberegner, som har en unøjagtighed – eller et fejltilfælde - endskønt den ser meget professionel ud.


Eksempel hvor der er kun en løsning, men beregneren leverer to:




http://www.mathwarehouse.com/triangle-calculator/online.php?  
http://www.mathwarehouse.com/triangle-calculator/online.php?  

Eftertanker.................


Hvad har jeg dog haft gang i med denne Excel trekantsberegner?


By កៀនស្វាយ - បង្កើតខ្លួនឯង, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=4900836
Lange Kommandoer i Excel.




Den slags kommandoer er jo alt for omfangsrige og tunge, så efter en omgang ”Indekseret kodning i Løsnings-matrix” (eget ordvalg) m.m. blev kommandoerne forsimplet i stil med dette:




Der er godt nok mange (interessante) muligheder for at boltre sig i Excel med den slags matematiske problemstillinger (som kan udregnes med forholdsvis enkle midler). Det er min erfaring.
Heine Strømdahl, 2017.07.15